Bryllup · Film og foto · Viborg
Bryllupsvideo og bryllupsfoto i Viborg
Vi filmer og fotograferer jeres bryllup fra forberedelserne til første dans, som en film, I har lyst til at se igen om tyve år. Med base i Viborg og kørsel i hele Danmark.



En bryllupsfilm, der føles som jeres dag
En god bryllupsvideo er ikke en optagelse af programmet. Det er en film om jer: stemningen om morgenen, nerverne før vielsen, talerne, der får hele salen til at grine, og første dans, når alle står i ring. Vi filmer diskret og tæt på, så I kan være til stede på jeres egen dag, og bygger bagefter historien i klipperummet med farve og lyd, der gør den til en rigtig film.
Cinematisk er et produktionsselskab i Viborg. Vi laver film og foto for virksomheder, brands og artister, og vi tager det samme håndværk med til bryllupper: gennemtænkt billede, godt lys, ren lyd og en fortælling med intention. But story first.
Det filmer og fotograferer vi
- ForberedelserneKjolen, jakkesættet, hænderne der binder slipset og de sidste minutter, før det går løs.
- VielsenI kirken, på rådhuset eller udendørs, med lyd fra løfterne, så de kan høres i filmen.
- Portrætter af brudeparretRolige billeder og levende film af jer to, gerne i det gode lys sidst på dagen.
- Taler og festTalerne, sangene, bordene og gæsterne, når festen tager fart.
- Første dansHele dagen samlet i ét øjeblik, filmet fra flere vinkler.
Bryllupsvideo og bryllupsfoto fra samme hold
Hos os kan I få både film og foto hele dagen. Det giver ét hold, der kender jeres program, én samlet planlægning og billeder og film, der ligner hinanden i stil og farver. Vil I kun have bryllupsvideo eller kun bryllupsbilleder, kan det også lade sig gøre.
Sådan foregår det
- MødeEn uforpligtende snak om jeres dag, jeres ønsker og den stemning, filmen skal have.
- PlanlægningProgram, steder, tidspunkter og lys, så vi er det rigtige sted, når det sker.
- BryllupsdagenVi filmer og fotograferer fra forberedelserne til første dans.
- KlipHistorien bliver bygget, så den føles som jeres dag, og ikke som et program.
- Farve og lydDet sidste lag, der gør optagelserne til en film.
- LeveringFilm og billeder i de formater, I skal bruge, også til at dele med familie og venner.
Bryllupsvideograf i Viborg og hele Danmark
Vi holder til på Toldboden 3 i Viborg. Herfra er der kort til bryllupper i Skive, Silkeborg, Herning, Holstebro, Randers og Aarhus og resten af Midtjylland, og vi kører gerne længere. Holder I bryllup på Sjælland, på Fyn eller i Nordjylland, så skriv alligevel.
Se flere billeder
Læs også vores guide: Sådan vælger I bryllupsvideograf, hvad I skal spørge om, og hvad der gør en bryllupsfilm god.
Spørgsmål om bryllupsvideo
Kan vi få både bryllupsvideo og bryllupsbilleder?
Ja. Vi kan dække hele dagen med både film og foto, eller kun det ene, hvis I hellere vil det.
Hvor lang bliver vores bryllupsfilm?
Det aftaler vi sammen på mødet, så filmen passer til jeres dag og til, hvor I vil vise den, om det er på storskærm derhjemme eller som en kort film til familie og venner.
Hvor tidligt skal vi booke?
Jo før, jo bedre. Lørdage i sommerhalvåret bliver booket først. Skriv eller ring med jeres dato, så ser vi, om den er ledig.
Filmer I bryllupper uden for Viborg?
Ja. Vi bor i Viborg og filmer i hele Midtjylland og resten af Danmark.
Hvad koster en bryllupsvideo?
Det afhænger af, hvor mange timer vi er med, og om I vil have film, foto eller begge dele. Book et uforpligtende møde, så får I et tilbud, der passer til jeres dag.